Guide
Sådan skifter du internetudbyder
Det er den nye udbyder, der står for skiftet, og du må højst være uden internet i én arbejdsdag. Her er, hvad du skal tjekke, før du bestiller.
Sådan foregår et skift
- Tjek din binding. Se i din aftale, hvornår bindingen udløber. Er du stadig i binding, betaler du, til den udløber.
- Læs aftaleresuméet. Den nye udbyder skal give dig et kort resumé af aftalen, før du bestiller. Tjek pris efter kampagnen, binding og oprettelse.
- Bestil hos den nye udbyder. Den nye udbyder står for skiftet og kan som regel opsige din gamle aftale for dig. Spørg, når du bestiller.
- Skiftedagen. Du må højst være uden internet i én arbejdsdag. Går det galt, har du ret til en rimelig kompensation.
- Aflever den gamle router. Lånte routere skal sendes retur. Gem kvitteringen.
Har du e-mail hos den gamle udbyder?
Har du en e-mailadresse hos din gamle udbyder, skal de på din anmodning videresende din mail gratis i 6 måneder, hvis du ikke længere kan logge ind. Brug tiden til at flytte dine kontakter over på en ny adresse.
Fortryder du?
Køber du internet online, har du 14 dages fortrydelsesret. Er forbindelsen startet efter dit ønske, betaler du for de dage, du har brugt den.
Spørgsmål
Koster det noget at skifte internetudbyder?
Er du i binding, betaler du abonnementet, til bindingen udløber. Hos den nye udbyder kan der være oprettelse, som vi altid regner med i prisen for år 1.
Skal jeg selv opsige den gamle aftale?
Som regel ikke. Den nye udbyder står for skiftet.
Hvor længe er jeg uden internet?
Højst én arbejdsdag efter reglerne om udbyderskifte. I langt de fleste tilfælde har du internet hele tiden.
Læs også
- Hvor hurtigt internet har du brug for?Fra 100 til 1.000 Mbit, regnet ud fra hvad I bruger nettet til.Læs guiden
- Binding og opsigelseHøjst 6 måneders binding, og hvad du må, når prisen stiger.Læs guiden
- Wifi-router og mesh: sådan får du godt wi-fiHvorfor wi-fi er langsommere end linjen, og hvad der hjælper.Læs guiden
Tekst opdateret
Se internet på din adresse
Alle udbydere, der kan levere hos dig, med prisen for hele første år.

